Parent guides
Slagtilfælde hos børn: Hvad forældre bør vide om genoptræning og rehabilitering
Børn kan også få slagtilfælde — før fødslen, som nyfødte eller senere i barndommen. Her kan du læse, hvad et pædiatrisk slagtilfælde er, advarselstegnene i alle aldre, hvordan det behandles, og hvordan aktiv, intensiv rehabilitering hjælper en ung hjerne med at genopbygge bevægelighed.
De fleste forbinder slagtilfælde med ældre voksne. Så når en læge nævner ordet i forbindelse med dit spædbarn eller barn, kan det føles urealistisk. Du er ikke alene: Slagtilfælde hos børn er langtfra lige så hyppigt som hos voksne, men det sker oftere, end de fleste forældre er klar over — og et barns hjerne har en bemærkelsesværdig evne til at komme sig. Denne guide samler det, som forældre har mest brug for at vide, helt enkelt og ærligt.
Hvad er et slagtilfælde hos børn?
Et pædiatrisk slagtilfælde opstår, når blodtilførslen til en del af barnets hjerne afbrydes. Læger kalder det også et cerebrovaskulært insult (CVA), og det hører til en bredere gruppe af cerebrovaskulære lidelser — tilstande i hjernens blodkar. Uden tilstrækkelig ilt beskadiges hjernecellerne i området og det omgivende hjernevæv, og de funktioner, de styrer — bevægelse, tale, syn, synkeevne eller tænkning — kan blive påvirket. Der findes to hovedtyper:
- Iskæmisk slagtilfælde (iskæmisk apopleksi) — et blodkar blokeres, som regel af en blodprop. Dette er den mest almindelige type hos børn, om end den er mindre dominerende end hos voksne.
- Hæmorragisk slagtilfælde (blødning i hjernen) — et blodkar brister og bløder ind i eller omkring hjernen, for eksempel fra unormale blodkar såsom en kardannelse kaldet en arteriovenøs malformation. Hos børn udgør hæmorragiske slagtilfælde en langt større andel end hos voksne — tæt på halvdelen i mange studier.
Læger inddeler også slagtilfælde efter alder:
- Perinatalt slagtilfælde — omkring fødselstidspunktet, fra sen graviditet til den første levemåned. Det er en af de hyppigste årsager til hemiplegisk cerebral parese, hvor den ene side af kroppen er svagere end den anden.
- Slagtilfælde i barndommen — når som helst fra én måned til 18 år.
Hvordan slagtilfælde hos børn adskiller sig fra slagtilfælde hos voksne
Slagtilfælde er en sjælden tilstand i barndommen. I Storbritannien anslår Stroke Association, at flere hundrede børn og unge får et slagtilfælde hvert år — et lille tal sammenlignet med slagtilfælde hos voksne, hvilket er en af grundene til, at det så ofte overses. Tre ting gør slagtilfælde hos børn anderledes:
- Anderledes årsager — ikke forhøjet blodtryk og åreforkalkning, men hjertesygdomme, blodsygdomme, infektioner og problemer med selve blodkarrene.
- Anderledes symptombillede — symptomerne på slagtilfælde hos spædbørn kan være diskrete, og ældre børn mistænkes ofte først for at have migræne eller et krampeanfald. Visse andre tilstande kan også give slagtilfældelignende episoder, hvilket gør grundig udredning afgørende.
- En anden genoptræningsproces — et barns hjerne er stadig i udvikling, så følgevirkningerne viser sig måske først, efterhånden som barnet vokser, og potentialet for tilpasning er større.
Advarselstegn: Hvad du skal holde øje med i alle aldre
Hos nyfødte
Hos nyfødte babyer ligner et slagtilfælde sjældent et typisk slagtilfælde. Det mest almindelige første tegn er et krampeanfald, som ofte påvirker den ene arm eller det ene ben. Andre tegn er usædvanlig sløvhed, slaphed eller vanskeligheder med at spise. Mange perinatale slagtilfælde giver slet ingen tydelige tegn i de første uger.
Hos spædbørn og småbørn
Mange forældre bemærker det først måneder senere — for eksempel når babyen tydeligt foretrækker den ene hånd inden sin etårs fødselsdag, holder den ene knyttede hånd lukket eller bruger den ene arm eller det ene ben mindre, når barnet rækker ud, sparker eller kravler. Spædbørn udviser normalt ikke en stærk håndpræference så tidligt, så det er værd at drøfte med jeres børnelæge.
Hos ældre børn: Husk FAST
Hos ældre børn ligner tegnene dem hos voksne. FAST-testen hjælper dig med at huske dem:
- Face (Ansigt) — hænger den ene side af ansigtet? Kan dit barn smile symmetrisk?
- Arms (Arme) — kan barnet løfte begge arme og holde dem oppe?
- Speech (Tale) — er talen uklar, forvirret eller pludselig væk?
- Time (Tid) — ring til alarmcentralen med det samme.
Svaghed i armen, vanskeligheder med at tale eller uklar tale, gangbesvær, pludselige synsforstyrrelser, balanceproblemer, pludselig svær hovedpine, svimmelhed eller krampeanfald. Nogle gange opstår symptomerne og forsvinder igen inden for få minutter. Dette kaldes et transitorisk iskæmisk attack (TIA) eller et “lille slagtilfælde”, og det er et advarselstegn, der kræver samme akutte lægehjælp.
Vigtigt: Hvis du tror, at dit barn har et slagtilfælde lige nu, skal du ringe til alarmcentralen med det samme — 144 i Schweiz, 112 i resten af Europa. Vent ikke for at se, om symptomerne går over. Ved slagtilfælde tæller hvert minut.
Hvordan et slagtilfælde diagnosticeres
Slagtilfælde hos børn opdages ofte sent, fordi tegnene kan ligne andre, mere almindelige problemer — som migræne, krampeanfald eller en infektion. Undersøgelser har vist, at diagnosen ofte forsinkes med mange timer. En hurtig diagnose af slagtilfælde kræver hjernescanning, og britiske kliniske retningslinjer fra Royal College of Paediatrics and Child Health opfordrer hospitaler til at scanne et barn med mistanke om slagtilfælde så hurtigt som muligt — ideelt inden for én time efter ankomsten. En MR-scanning viser hjernevævet mest detaljeret og er den foretrukne undersøgelse; en CT-scanning er hurtigere, men viser ofte normale forhold i de første timer af et iskæmisk slagtilfælde. Lægerne kan vurdere slagtilfældets sværhedsgrad ved hjælp af Paediatric National Institutes of Health Stroke Scale (PedNIHSS), en børneversion af den tilsvarende skala for voksne. Lægerne vil som regel også undersøge hjertet, blodkarrene og blodet for at finde årsagen.
Årsager og risikofaktorer
Hos børn har slagtilfælde andre årsager end hos voksne. Kendte risikofaktorer omfatter:
- hjertesygdomme, især medfødt hjertesygdom;
- problemer med hjernens blodkar (arteriopatier), herunder moyamoya, en sjælden forsnævring af hjernens pulsårer;
- seglcelleanæmi, hvor de røde blodlegemer bliver seglformede og kan blokere små kar, samt andre lidelser i blodlegemerne, herunder koagulationsforstyrrelser;
- infektioner — herunder en nylig skoldkoppeinfektion, som kan øge risikoen i adskillige måneder;
- hoved- eller nakkeskade;
- en familiehistorie med koagulationsproblemer eller karsygdomme, hvilket kan indebære en øget risiko.
Hos mange børn, især efter et perinatalt slagtilfælde, findes der ingen enkeltstående årsag. Det er svært at acceptere — men det er ikke noget, du har gjort eller kunne have forhindret.
Behandling på hospitalet
Behandlingen i de første timer og dage afhænger af typen af slagtilfælde og af barnets alder. Ethvert mistænkt slagtilfælde kræver øjeblikkelig lægehjælp, da visse behandlinger kun virker inden for et kort tidsvindue. Ved et blokeret blodkar kan nogle børn — typisk ældre børn, der behandles hurtigt på et specialiseret center — modtage blodpropopløsende medicin (hos voksne gives intravenøs tPA inden for 4,5 timer efter de første symptomer; hos børn besluttes brugen fra sag til sag) eller få blodproppen fjernet via et tyndt rør. Denne mekaniske trombektomi anvendes i stigende grad hos udvalgte børn med en blokeret stor arterie. Ved en blødning fokuserer teamet på at stoppe blødningen og beskytte hjernen, nogle gange ved kirurgi. Børn med seglcelleanæmi kan modtage blodtransfusioner, og langvarig transfusionsbehandling er en veletableret måde at reducere risikoen for slagtilfælde hos børn i højrisikogruppen.
Efter den akutte fase arbejder lægerne på at forhindre et nyt slagtilfælde. De fleste børn oplever aldrig et nyt slagtilfælde, men risikoen er reel, især når der er en underliggende årsag som et karproblem — hvilket er grunden til, at regelmæssig opfølgende pleje hos dit sundhedsfaglige team er vigtig.
Mulige langtidseffekter
Ethvert slagtilfælde er forskelligt, og det samme er ethvert barn. Hvad et barn kan bagefter, afhænger af, hvor slagtilfældet skete, hvor stort det var, og af barnets alder. Mere end halvdelen af børnene lever med varige følgevirkninger. Mulige langtidseffekter omfatter svaghed eller stivhed i den ene side af kroppen (hemiplegi), vanskeligheder med balance og finmotorik, epilepsi, tale- og synkeproblemer samt ændringer i indlæring, opmærksomhed eller humør. Børn, der har haft et slagtilfælde, har større risiko end deres jævnaldrende for at opleve depression og angst, så det at holde øje med deres trivsel — og din egen — er en vigtig del af god pleje og omsorg.
At leve med følgevirkningerne: skole, følelser og familieliv
Et slagtilfælde ændrer mere end bare bevægelse. Nogle følgevirkninger viser sig først senere, efterhånden som skolen stiller større krav til opmærksomhed, hukommelse og læsning. Fortæl barnets skole, hvad der er sket, og bed om en plan, hvis dit barn hurtigt bliver træt eller har brug for ekstra tid. Hold også øje med ændringer i humør og søvn — børn har ikke altid ord for, hvad de føler.
Familier løfter meget: hospitalsbesøg, terapi, orlov fra arbejde, transport og den økonomiske byrde, der følger med det hele. Det er helt normalt at føle sig overvældet. Hjerneskadeforeninger, forældregrupper og dit behandlingsteam kan hjælpe dig med at finde svar, skabe kontakt til andre familier og planlægge de næste skridt. Unge mennesker, der er berørt af slagtilfælde, fortæller ofte, at det at møde andre i samme situation gjorde den største forskel.
Hvorfor et barns hjerne kan komme sig så godt
Et barns hjerne er stadig under udvikling, og den er langt mere tilpasningsdygtig end en voksens — uanset om slagtilfældet skete før fødslen, i spædbarnsalderen eller i teenageårene. Denne evne til at danne nye forbindelser kaldes neuroplasticitet. Raske områder af hjernen kan overtage opgaver, som det skadede område plejede at styre — men de har brug for den rette udfordring, hyppigt nok, for at gøre det.
Det er grunden til, at de første år efter et slagtilfælde er så vigtige, og hvorfor genoptræning til børn er mest effektiv, når den er aktiv (barnet udfører selv bevægelsen), opgavespecifik (træning af reelle færdigheder som at række ud, stå eller gå) og righoldig på gentagelser. Passiv udstrækning alene skaber sjældent ny bevægelse, og motoriske nedsættelser er lettere at påvirke, mens hjernen stadig opbygger sine netværk.
Moderne genoptræning efter slagtilfælde hos børn: hvad der har ændret sig
Pædiatrisk neurorehabilitering har bevæget sig langt væk fra passiv udstrækning og afventning af, hvad der genvindes. Moderne, banebrydende genoptræning efter et slagtilfælde i barndommen hviler på nogle få klare principper:
- Aktiv, opgavespecifik træning — barnet gentager reelle færdigheder som at række ud, gribe, stå og gå, fordi det er det, der driver genopretningen i hjernen.
- Intensivitet — koncentrerede terapisessioner giver langt mere meningsfulde gentagelser end en lejlighedsvis session.
- Træning af den svagere side — metoder som tvangsinduceret bevægelsesterapi (CIMT) og intensiv bimanuel træning opfordrer børn til at bruge den berørte arm og hånd.
- Elektrisk stimulering kombineret med bevægelse — impulser tilpasset barnets egen indsats hjælper svage muskler med at aktiveres.
- Objektiv måling — standardiserede tests viser, hvad der ændrer sig i barnets funktion, og guider hvert næste skridt.
- Koordineret genoptræning — genoptræning fungerer bedst, når terapeuter, læger, skole og familie deler de samme mål.
- Familiecentreret pleje og tele-rehabilitering — forældre bliver en del af teamet, og fjernsessioner holder fremskridtene i gang derhjemme.
Hvordan genoptræning ser ud hos Apexa QLA Suisse
Vi er et specialiseret center for komplekse neuromotoriske tilfælde. Børn kommer til os efter perinatal og børneslagtilfælde, ofte med hemiplegi, epilepsi eller andre tilstande ved siden af, og ofte efter at anden terapi er gået i stå. Komplekse tilfælde er vores fokus, ikke undtagelsen — og den erfaring præger, hvor omhyggeligt vi planlægger.
Ethvert barn er forskelligt, så enhver plan bør også være det. Hos Apexa QLA Suisse i Zug planlægges terapi efter et slagtilfælde ud fra ORCA-metoden (Objective Reasoning & Clinical Architecture), udviklet af vores ledende terapeut Fabienne Theler, MSc PT. ORCA afgør, hvilke metoder dit barn har brug for, i hvilken rækkefølge og med hvilken intensitet. Afhængigt af dit barn kan det omfatte:
- DMI (Dynamic Movement Intervention) — øvelser mod tyngdekraften, der fremprovokerer automatiske bevægelsesresponser og hjælper hjernen med at opbygge nye strategier til at sidde, stå og gå. Hver øvelse udfordrer hjernen til en respons, den endnu ikke nemt kan foretage — og når de gentages ofte nok, skaber disse responser nye baner. Dette er neuroplasticitet i praksis: raske dele af hjernen lærer at overtage det, som det skadede område plejede at styre.
- TASES (task-specific electrical stimulation) — milde impulser kombineret med aktiv bevægelse for at vække svage muskler og forbedre timingen.
- Bamboo Braces — bløde skinner til overekstremiteterne, der opfordrer en svagere arm og hånd til aktiv brug.
- Apexi Dynaflex Casting — for at forbedre bevægelsesudslag og justering, så den aktive terapi har bedre betingelser for at virke.
- TheraTogs — bløde, bærbare stropsystemer, der støtter kropsholdning og kropsbevidsthed i løbet af dagen. Vi er TheraTogs-eksperterne: vores certificerede TheraTogs-tilpassere er anerkendt i hele verden og blev uddannet af opfinderen af TheraTogs, Beverly (Billy) Cusick. De vurderer, måler og tilpasser ethvert system, og vi uddanner og certificerer også andre fagfolk.
Børn træner ofte i intensive forløb med adskillige sessioner om dagen over en til fire uger, fulgt af et hjemmeprogram, så fremskridtene fortsætter mellem besøgene. Vi måler fremskridt med anerkendte redskaber som GMFM- og Peabody-skalaerne, så du kan se, hvad der ændrer sig — og vise det til dine læger.
Måling af det, der tæller: GMFM, Peabody-3 og ICF-CY
Vi måler med internationalt anerkendte redskaber. GMFM (Gross Motor Function Measure) sporer grovmotoriske færdigheder som at ligge og trille, sidde, kravle, stå, gå, løbe og hoppe. Det er et af de mest anvendte måleredskaber inden for pædiatrisk genoptræning (Russell et al., 1989).
Peabody Developmental Motor Scales, tredje udgave (Peabody-3) vurderer grov- og finmotorisk udvikling hos små børn, så vi kan se, hvordan dit barns færdigheder er sammenlignet med typisk udvikling, og hvordan de ændrer sig over tid (Folio & Fewell, 2023).
Vi planlægger ud fra ICF-CY — Verdenssundhedsorganisationens internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand for børn og unge (WHO, 2007). Den ser ud over diagnosen på fire områder samlet: kropsfunktioner og anatomi, aktiviteter, deltagelse i hverdagen og miljøfaktorer omkring dit barn. Det er sådan, vi sikrer os, at terapimålene er mål, der gør en forskel derhjemme, i børnehaven og i skolen.
Mere end terapi: forældre-enablement og case management
Forældre-enablement. I vores ORCA Enablement-forløb coacher vi forældre til at blive trygge medterapeuter, så jeres familie bliver mere uafhængig, og fremskridtene fortsætter derhjemme mellem besøgene.
Medicinsk case management. Hvis I ønsker det, fungerer vi også som jeres barns medicinske case manager – hvor vi koordinerer rapporter, aftaler og kommunikation med jeres læger, specialister og terapeuter, så I har én samlet kontaktperson.
Jeres familieportal: en direkte linje til teamet
Alle familier får adgang til vores familieportal på fam.apexaqla.ch – jeres direkte linje til teamet til enhver tid. I portalen kan I tale med jeres terapeuter, uploade videoer af jeres barn derhjemme, så vi kan give feedback, finde jeres barns rapporter og fremskridtsmålinger, se fakturaer og økonomiske oplysninger, læse artikler om terapi og meget mere.
Hvad forskningen siger
Forskningen i genoptræning og intensiv terapi efter slagtilfælde i barndommen er i vækst, og meget af den stammer fra børn med hemiplegisk (ensidig) cerebral parese, som ofte er forårsaget af et perinatalt slagtilfælde. Et Cochrane-review af tvangsinduceret bevægelsesterapi hos børn med ensidig cerebral parese viste, at det kan forbedre brugen af den berørte arm og hånd sammenlignet med lavdosis eller sædvanlig pleje (Hoare et al., 2019). Et stort systematisk review af interventioner til børn med cerebral parese vurderede tvangsinduceret bevægelsesterapi og intensiv, målrettet opgavetræning blandt de bedst understøttede tilgange (Novak et al., 2020). Gennemgående for det hele er den fælles tråd aktiv, målrettet genoptræning baseret på den bedst tilgængelige evidens (Veras et al., 2016) — hvor fremskridt måles, ikke antages.
De tre søjler i evidensbaseret praksis. God genoptræning hviler på tre søjler, der arbejder sammen: den bedst tilgængelige forskningsevidens; klinisk ekspertise — erfarne terapeuter, der ved, hvordan forskningen anvendes på et konkret barn; og barnets og familiens værdier, mål og præferencer. Forskning alene kan ikke fortælle os, hvad der er rigtigt for dit barn, og det kan erfaring eller holdninger alene heller ikke. Evidensbaseret pleje forener alle tre (Veras et al., 2016).
Hvilke fremskridt kan vi forvente?
Vi lover ikke resultater, som vi ikke kan dokumentere. Hvad vi ærligt kan sige er, at mange børn gør betydelige fremskridt efter et slagtilfælde, især når terapien starter tidligt og er tilstrækkeligt intensiv. Fremskridt kommer som regel i etaper: bedre kropsstabilitet, en mere aktiv svagere hånd, mere sikker stående stilling eller gang. Hvor store fremskridt et barn gør efter et slagtilfælde, afhænger af mange ting: dit barns alder, slagtilfældets størrelse og placering samt dets generelle helbred spiller alt sammen ind — en grundig vurdering er det rette udgangspunkt.
Din rolle som forælder
Du er det vigtigste medlem af dit barns terapiteam. Hverdagen — leg, påklædning, måltider, bad — er fyldt med muligheder for at bruge den svagere side. Vi coacher forældre i at forvandle disse øjeblikke til træning, blidt og uden at gøre hjemmet til en klinik. Familier rejser fra hele verden — herunder fra hele Europa og Balkan — til Zug for moderne terapier og de nyeste fremskridt inden for pædiatrisk genoptræning. Familier fra hele Schweiz og udlandet rejser til Zug for intensive forløb, og vores concierge hjælper med rejse og overnatning.
Spørgsmål, som forældre ofte stiller
Kan et spædbarn få et slagtilfælde før fødslen?
Ja. Et perinatalt slagtilfælde kan opstå i de sidste uger af graviditeten, under fødslen eller i den første levemåned. Det opdages ofte først måneder senere, når den ene side af kroppen udvikler sig anderledes.
Kan et barn komme sig helt efter et slagtilfælde?
Nogle børn kommer sig rigtig godt; andre lever med varige følger. Da et barns hjerne er så tilpasningsdygtig, giver tidlig og aktiv genoptræning den bedste chance for meningsfulde fremskridt – men ethvert barns forløb er forskelligt.
Hvornår bør genoptræningen starte?
Så snart det medicinske team vurderer, at dit barn er stabilt. Neuroplasticiteten er stærkest tidligt i forløbet, men den stopper ikke: Børn kan stadig gøre fremskridt flere år efter et slagtilfælde.
Er intensiv terapi egnet til små børn?
Ja, når den er tilrettelagt til det enkelte barn. Intensive forløb opbygges omkring dit barns alder, energi og mål, med reel hvile mellem sessionerne.
Behandler I børn fra andre lande end Schweiz?
Ja. Familier rejser fra hele verden – herunder fra hele Europa og Balkan – til Zug for at få moderne terapi og de seneste fremskridt inden for pædiatrisk genoptræning, ofte til intensive forløb, og vi tilbyder teleterapi til at støtte jer derhjemme mellem besøgene.
Hvad er tegnene på et slagtilfælde hos et barn?
Hos ældre børn skal du tænke FAST: en hængende ansigtshalvdel, svaghed i den ene arm, sløret eller manglende tale – og det er tid til at ringe til alarmcentralen (144 i Schweiz, 112 i resten af Europa). Nyfødte udviser oftere krampeanfald, usædvanlig sløvhed eller spisevanskeligheder. Hos spædbørn opdages et slagtilfælde ofte først måneder senere, når den ene hånd eller side af kroppen bruges mindre.
Mit spædbarn foretrækker den ene hånd. Bør jeg være bekymret?
Spædbørn udviser normalt ikke en klar håndpræference før deres første fødselsdag. Hvis dit spædbarn tydeligt foretrækker den ene hånd, holder den ene knytnæve lukket eller bruger den ene arm eller det ene ben mindre, bør du drøfte det med din børnelæge. Der kan være flere årsager, og et tidligt tjek betyder, at hvis der er brug for terapi, kan den starte tidligt.
Hvor længe varer et ORCA Intensive-forløb?
Et ORCA Intensive-forløb varer fra én til fire uger med flere timers aktiv terapi om dagen afvekslet med hvile og leg. Vi anbefaler varigheden efter en gratis introduktionssamtale og en vurdering baseret på dit barns alder, energi og mål. Mellem forløbene sikrer et hjemmeprogram, ugentlige sessioner af 50 minutters varighed eller virtuelle besøg, at fremskridtene fortsætter.
Hvad koster et intensivt forløb?
Prisen afhænger af forløbets varighed og indhold, så der er ikke én fast pris. Du kan finde vores gældende priser på siden om priser og gebyrer, og vi er gennemskuelige omkring omkostningerne helt fra starten.
Dækker sygeforsikringen genoptræning efter et slagtilfælde?
Det afhænger af dit land, dit forsikringsselskab og dit barns situation, så vi kan ikke garantere dækning. Vi udarbejder detaljerede rapporter og målinger af fremskridt, som du kan dele med dine læger og dit forsikringsselskab. Det kan godt betale sig at spørge dit forsikringsselskab, før du booker, så du ved, hvad du kan forvente.
Næste skridt: tal med os
Hvis dit barn har haft et slagtilfælde — nyligt eller for år tilbage — vil vi med glæde kigge på situationen sammen med dig. Book en gratis introduktionssamtale via vores kontaktside, eller læs mere om, hvordan vi arbejder med slagtilfælde og følgevirkninger heraf.
Referencer
- Hoare, B. J., Wallen, M. A., Thorley, M. N., Jackman, M. L., Carey, L. M., & Imms, C. (2019). Constraint-induced movement therapy in children with unilateral cerebral palsy. Cochrane Database of Systematic Reviews. doi.org/10.1002/14651858.CD004149.pub3
- Novak, I., Morgan, C., Fahey, M., et al. (2020). State of the evidence traffic lights 2019: Systematic review of interventions for preventing and treating children with cerebral palsy. Current Neurology and Neuroscience Reports, 20, 3. doi.org/10.1007/s11910-020-1022-z
- Veras, M., Kairy, D., & Paquet, N. (2016). What is evidence-based physiotherapy? Physiotherapy Canada, 68(2), 95. doi.org/10.3138/ptc.68.2.gee
- Folio, M. R., & Fewell, R. R. (2023). Peabody Developmental Motor Scales (3rd ed.). Pro-Ed.
- Russell, D. J., Rosenbaum, P. L., Cadman, D. T., Gowland, C., Hardy, S., & Jarvis, S. (1989). The gross motor function measure: A means to evaluate the effects of physical therapy. Developmental Medicine & Child Neurology, 31(3), 341–352. doi.org/10.1111/j.1469-8749.1989.tb04003.x
- World Health Organization. (2007). International Classification of Functioning, Disability and Health: Children and Youth Version (ICF-CY). WHO.
Denne artikel er af generel karakter og erstatter ikke en lægelig vurdering. Det kliniske indhold på dette websted er gennemgået af Fabienne Theler, MSc PT.
English
Deutsch
Español
Français
Italiano
Nederlands
العربية
中文
Dansk
Svenska
Norsk
Suomi
日本語
Polski
Português


